Den mest bæredygtige måde, hvorpå vi kan forebygge sygdomme og skadedyr inden for grøntsagsavl er ved at udvikle resistente sorter. Tidligere tog det mere end tyve år at udvikle en ny sort. Takket være nye teknologier, som fx vævskultur, markørteknologi og bioinformatik, kan vi reducere denne periode til blot fire til otte år.
Overalt i verden leverer grøntsagsproducenter sunde og smagfulde produkter, der lever op til forbrugernes krav. Disse fagfolk er vant til at arbejde med de muligheder og udfordringer, som naturen byder dem.
En vigtig del af deres arbejde består i at forhindre sygdomme og skadedyr. Nogle gange er pesticider nødvendige for at bibeholde afgrødens sundhed, men producenterne foretrækker at begrænse brugen af kemikalier så meget som muligt. Behandling kræver ofte energi fra planten og medfører omkostninger. Desuden findes der sygdomme og skadedyr, som der ikke er nogen pesticider imod overhovedet, som fx kålbrok (Plasmodiophora brassicae), et patogen, der overføres fra jorden, og som kan medføre alvorlig skade på kålafgrøder.
Naturlig resistens
Naturen leverer ofte løsningen. Visse planter har en naturlig resistens over for svampe- eller bakterieangreb. Nogle gange kan de endda forsvare sig over for skadedyr. Fra disse nyttige, nedarvede egenskaber kan forædlerne selektere og udvikle sorter, der har fået disse egenskaber for resistens.
Bejo har sorter som rødkål, pak choi, kinakål, hvidkål og blomkål, der er resistente over for visse stammer af kålbrok.
Traditionel forædling indebærer selektion af planter med de ønskede egenskaber og derefter krydsning af disse igennem mange generationer. Det vil tage omtrent tyve år, inden en ny sort kan lanceres på markedet ved brug af denne klassiske metode. Moderne forædlingsfirmaer kan gøre det meget hurtigere. Takket være biovidenskab, som fx vævskultur, brugen af DNA-markører og bioinformatik, kan dette tidsrum reduceres – afhængigt af afgrøden – til blot fire til otte år.
Start i marken
Hvordan fungerer det i praksis? Bejo begynder i marken, hvor vores konsulenter besøger grøntsagsproducenter dagligt. De er de første, som opdager et udbrud af en bestemt plantesygdom, som f.eks. en svamp, i et område. Hvis der opstår et strukturelt dyrkningsproblem, kan dette være årsag til, at Bejo starter et resistensforædlingsprogram imod sygdomme.
Isolering af patogener
Ved forædling efter resistens er det vigtigt at kende patogenet og den pågældende variant. For eksempel findes der mindst 9 forskellige kendte varianter af kålbrok. Disse varianter er ofte specifikke for bestemte regioner eller klimaer.
Forædling efter resistens starter med at identificere årsagen. Det gør vores forskere i afdelingen for plantesygdomme og indholdsanalyse. De isolerer patogenet som derefter opformeres. Dette resulterer i et såkaldt isolat, som efterfølgende bruges til at udføre en "sygdomstest". Med andre ord, - en bestand af planter inficeres, og de planter, som forbliver raske udvælges af vore forædlere som grundlag for en resistent sort.
Markørteknologi og bioinformatik
I moderne planteforædling forsker vi også i plante-DNA. Vi er primært interesseret i stykker af DNA, som er typiske for en bestemt egenskab, - de såkaldte DNA-markører. Så snart vores afdeling for markørteknologi og genomforskning kender markøren for den relevante resistens, kan vi foretage udvælgelsen meget hurtigere. Vi behøver derefter ikke længere at udføre en sygdomstest, hvilket betyder, at vi allerede har sparet 1 år. Vores forskere skal kun bruge et par planteceller for at frembringe en DNA-profil, der kan fastslå, om en plante har de ønskede egenskaber. Dette kan udføres allerede når planten er meget lille, hvilket også sparer en masse tid.
Takket være såkaldt bioinformatik kan vi undersøge flere former for resistens samtidigt. Forædlerne benytter selektive markørtests til at analysere en bestand af planter med henblik på at finde resistens, - planter med positiv resultat her, vil blive undersøgt yderligere. DNA-testene muliggør også "stabling" af resistenser - eller resistensforædling for eksempelvis tre forskellige sygdomspatogener på samme tid. Takket være automatisering og robotteknologi kan vores forskere håndtere et stort antal prøver og analysere komplekse kombinationer.
Vævskultur og embryoredning
For at frembringe den næste generation af planter inden for kort tid benytter vi vævskultur og embryoredning i afdelingen for vævskultur og cellebiologi. Ved hjælp af disse teknikker kan vi få en udvalgt plante til at formere sig eller fremme dens ensartethed.
Derudover kan vi øge chancerne for, at en unik forædlet plante opnår vellykkede resultater ved hjælp af teknikker hentet fra cellebiologien. Gamle sorter eller vildtvoksende sorter kan have interessante resistensegenskaber, men de kan sommetider være svære at krydse med almindelige sorter, der bruges af grøntsagsproducenterne. I mange tilfælde ser det ud til, at bestøvningen er lykkedes, men at frøet fra en sådan kombination ikke er stærkt nok til at spire og blive til en sund plante. Sommetider er det muligt at dyrke frøet fra en unik krydset plante under laboratorieforhold. Planten, som er frembragt af dette frø, krydses derefter med sorter af høj kvalitet. Efter krydsninger og selektioner gennem et antal generationer, kan der frembringes en ny sort, som har den vildtvoksende sorts unikke kendetegn og frø som er i stand til at spire. Bejo har udviklet nye løgsorter, som er resistente overfor løgskimmel, som f.eks. Hylander, baseret på et krydset vildløg.
Hvis det efter selektionen ser ud til, at en krydset plante har potentiale, foretager vi derefter omfattende tests: Vi ønsker at finde ud af, hvordan en sådan potentiel ny sort trives under naturlige forhold. Bejo vurderer først dette på egne marker, ofte forskellige steder i verden. Vi udfører derefter praktiske afprøvninger hos vores kunder. Vi starter først produktionen af kommercielle frø af en sort, når det i praksis står klart, at den nye sort har en merværdi.
Forædling for resistens stopper aldrig
Udviklingen af nye grøntsagssorter, som er resistente overfor sygdomme og skadedyr, stopper aldrig. I marken kan patogener udvikle sig og med tiden kan resistenser blive brudt. Forædlerne og forskerne må nu starte forfra igen.
Desuden kræver hvert enkelt område i verden forskellige resistenser. Et hvidkål kan f.eks. klare sig godt i det tidlige forår i Østeuropa, men samme sort i det fugtige tropiske klima i Asien er modtagelig for Xanthomonas-bakterien.
Insekter
Ændrede forhold i dyrkningen eller i lovgivningen kan også have indflydelse på behovet for resistente sorter. Et forbud mod et insektisid medfører ofte ændring i niveauet af sygdomme. Skader forårsaget af kålfluen kan øge angrebet af bakterier og svampe.
Muligheden for gennem forædling at gøre planter resistente overfor insekter, er noget vi holder øje med. Dette er en ny og lovende udvikling i resistensforædlingen.
Bæredygtige dyrkningsmetoder
Hos Bejo mener vi, at vores knappe naturresourcer fortjener at blive beskyttet, så vi kan blive ved med at høste - ikke bare nu, men også om 50 år. Derfor er udviklinge af resistente sorter afgørende. På vores forskningscenter i Warmenhuizen i Holland leder vi konstant efter måder at forbedre forædlingmetoderne på. Vores planteforædlere og forskere arbejder tæt sammen med eksperter på forskellige universiteter og laver mange forsøg i marken.
Bejo investerer i innovativ biovidenskab, men grundlaget er og vil altid være naturlig planteforædling. Vi forbliver tæt på naturen. Der er stadig meget at opdage her. Udforskning af naturen stopper aldrig.
