Landbrugssektoren står aldrig stille, drevet af behovet for bæredygtig udvikling og sikring af fødevaresikkerhed. Inden for denne dynamik spiller frøteknologi en nøglerolle. Det gælder for mange afgrøder og ikke mindst for dyrkning af rødbeder. Om dette emne giver vi ordet til tre specialister i biologisk frøbehandling hos Bejo. Liesbeth van der Heijden, seniorforsker, Gertjan van Westen, forsker og Kelly van Kooperen, forsker, alle fra Seed Pathology Research. De forklarer den seneste udvikling og den fremtidige retning for frøteknologi i rødbeder.
Behovet for innovation i dyrkningen af rødbeder bliver mere og mere tydeligt. Avlerne står over for udfordringer som ændrede regler, klimaforandringer og den fortsatte trussel fra sygdomme. Bejo er på forkant med udviklingen af avancerede teknikker til frøbehandling. Ikke kun for at forbedre plantesundheden, men også for at bidrage til en mere bæredygtig afgrøde.
Innovation inden for frøteknologi
Van der Heijden og Van Westen deler ud af deres viden og engagement i innovation. De forklarer, hvordan Bejo fokuserer på at udvikle teknikker, der forbedrer spireevnen og modstandsdygtigheden hos rødbedefrø. Et vigtigt fokus er 'steam-vacuum-behandling', en unik metode udviklet af Bejo til at eliminere skadelige patogener på frøet uden brug af kemikalier. »Denne behandling er en gamechanger inden for frøteknologi og er resultatet af vores engagement i bæredygtighed og innovation,« understreger Van der Heijden.
Van Kooperen tilføjer: »Rødbedefrøene desinficeres ved hjælp af vakuum og damp. Trykforskellene ved vakuum hjælper med en jævn fordeling af varm damp i frøpartiet. Udviklingen af behandlingsudstyr og udformningen af målrettede protokoller for specifikke patogener er tidskrævende, og løbende forbedringer er en vigtig del af forskningen. Infektionsbelastningen dikterer den intensitet, der kræves til behandling. Skræddersyede procedurer vil være det optimale.«
Der forskes også i naturlige frøbehandlinger, som er miljøvenlige og tilføjer essentielle næringsstoffer til frøene. Disse frøbehandlinger er designet til at optimere samspillet mellem frøet og dets mikromiljø, hvilket giver planterne en bedre start.
Fremtiden for rødbedefrø
Når man ser på fremtiden, understreger eksperterne vigtigheden af modstandsdygtighed i rødbededyrkningen. Med begrænsningen af kemikalier er søgningen efter alternativer mere intens end nogensinde. Bejo er involveret i flere forskningsprojekter til udvikling af alternativer, hvad angår (frø)behandlinger og 'biofungicider'. Rødbeder har været en interessant model for vores forskning i alternative behandlinger, fordi vi allerede har leveret rødbedefrø uden kemikalier i to sæsoner i EU. Det skyldes, at godkendelsen af Maxim til rødbeder først kom i 2022.
»Retningen er klar: Vi bevæger os mod en fremtid, hvor kemisk beskyttelse erstattes af naturlig modstandsdygtighed«, forklarer Van Westen. »Forbuddet mod kemiske plantebeskyttelsesmidler og behovet for at dyrke bæredygtigt kræver integreret afgrødebeskyttelse. Vi er i stand til at levere rene og sunde frø og innovationer, der giver frøene modstandskraft i form af et rigt mikrobiom eller biofungicider. Landmændene har en rolle i at forebygge sygdomme i marken ved at passe godt på deres jords sundhed gennem sædskifte og nøjagtig overvågning. Når alt kommer til alt, er sunde frø og en sund jord starten på en god afgrøde.«
I forskningen er der et stigende fokus på frøets mikrobiom - det samfund af mikroorganismer, der lever naturligt på og i frø. Bejo undersøger, hvordan dette mikrobiom kan optimeres for at forbedre planternes sundhed og sygdomsresistens.
Bejos arbejde med frøteknologi og rødbeder markerer en vigtig overgang i landbruget: væk fra kemisk afhængighed til mere bæredygtige, økologiske metoder. For avlere og partnere i kæden giver denne innovative tilgang ikke kun udsigt til sundere afgrøder, men også til en fremtid, hvor landbrug og økologisk ansvar går hånd i hånd. Bejo er fortsat engageret i at udvikle teknologier, der imødekommer nutidens udfordringer, med henblik på en mere bæredygtig fremtid.
Dr. Liesbeth van der Heijden
Position: Seniorforsker (ledende) - Forskning i frøpatologi
Baggrund: Liesbeth har været hos Bejo i næsten et kvart århundrede, hvor hun startede som forsker og er blevet en førende specialist inden for frøteknologi. Med en rig baggrund inden for biologi og en ph.d. i mykorrhiza-økologi (samliv mellem svampe og planter via rødder) fra Wageningen University & Research har Liesbeth dybtgående ekspertise inden for biologisk behandling af frø og udvikling af teknologier, der fremmer planters modstandsdygtighed og sundhed.
Hendes vision: »Innovation inden for frøteknologi er afgørende for at overvinde nutidens udfordringer i landbruget. Vores mål er at give avlerne frø, der ikke kun er modstandsdygtige over for sygdomme, men som også bidrager til en mere bæredygtig fremtid.«
Gertjan van Westen
Position: Forsker - Forskning i frøpatologi
Baggrund: Gertjan, der har en baggrund i biologi fra universitetet i Nijmegen, kom til Bejo for næsten et årti siden. Hans arbejde fokuserer på forskning og test af biologiske plantebeskyttelsesmidler og udforskning af frømikrobiomets rolle for forbedret plantesundhed.
Vision: »Vi er midt i et stort skifte i landbruget, hvor biologiske produkter vil spille en stadig vigtigere rolle som en del af integreret afgrødebeskyttelse og naturlig modstandsdygtighed. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at innovere og arbejde sammen for at imødekomme fremtidens udfordringer.«
Kelly van Kooperen
Position: Forsker - Forskning i frøpatologi
Baggrund: Kelly har arbejdet hos Bejo i otte år og har studeret biologi i Leiden. Hun beskæftiger sig primært med forskning inden for dampvakuumbehandling. Hun undersøger også sygdomsoverførsel både i marken og under mere kontrollerede forhold. Denne forskning viser risikoen for infektion med frøpatogener i forbindelse med planteetablering, f.eks. rødbeder.
Vision: »Fysisk desinfektion er en gennemprøvet metode og er fortsat yderst relevant, især når kemiske midler falder bort. Samarbejde mellem fysisk desinfektion (fjernelse af patogener) og biologiske alternativer (tilføjelse af modstandsdygtighed) er nøglen.«
