Bejo er henrykt over endnu engang at kunne arrangere Open Days i 2022 på den traditionelle måde. Fra tirsdag den 27. september til fredag den 30. september - begge dage inklusiv - vil grøntsagsavlere og forretningspartnere fra hele verden rejse til Open Days i Warmenhuizen, Holland, for at høre om Bejo´s nyeste sorter. De kommer også for at diskutere udviklingen i markedet med udfordringer og muligheder - alle med det formål at dyrke velsmagende og sunde grøntsager, som forbrugere over hele verden kan nyde.

De nyeste sorter og inspirerende grøntsagskoncepter

Forskellige lovende nye sorter med forbedret sygdomsresistens, lagerkvalitet, ydre karakteristika og smag kan ses i demonstrationsmarkerne. Et eksempel er Bazzu, en rødbede med middel resistens mod rhizomania (IR: BNYVV). I Fruit Crop-tunnelen præsenteres et bredt sortiment af tomater, agurker og drueagurker.

Smag, sundhed og convenience er hjørnestenene i Bejo´s innovative grøntsagskoncepter. Koncepter som Redi (violet sprouting broccoli) og det trendy kålkoncept CrispyCab, såvel som det omfattende sortiment af nye spidskålssorter, inspirerer avlere og partnere i forsyningskæden.

Bejo´s biavlere vil med glæde fortælle de besøgende mere om biavl og aktiviteter for at forbedre biers sundhed.

Innovationer i frøteknologi

Innovative teknologier er uundværlige for udviklingen og produktionen af nye sorter. På turen rundt i Seed Quality Center og Research Center, vil du høre og opleve mere om udviklingen indenfor forædling, forskning i frø og frøbehandlinger.

Desuden fremviser maskinfirmaer igen deres nyeste teknologier for branchen på maskinudstillingen.

Bejo Open Days foregår fra tirsdag den 27. september til fredag den 30. september for avlere og partnere i forsyningskæden.

For yderligere information og tilmelding, kontakt din SeedCom-salgskonsulent.